KØGE NORD STATION NOMINERET TIL EN MIPIM AWARD

K¢ge North Station_11_credit COBE, DISSING+WEITLING and COWI

Køge Nord Station er en af fire finalister nomineret i kategorien ”Best Futura Project” ved den prestigefyldte MIPIM Awards.

Arkitekterne bag Køge Nord Station, COBE & DISSING+WEITLING, høster nu international anerkendelse og interesse for Køge Nord Station med nomineringen til en MIPIM Award. I alt er fire projekter nomineret i kategorien ”Best Futura Project”, hvor Køge Nord Station er det eneste skandinaviske projekt blandt projekter fra henholdsvis Frankrig, Tyskland og Kina. Vinderen bliver afsløret under MIPIM Award ceremonien, som afholdes torsdag den 12. marts 2015.

MIPIM Awards uddeles i forbindelse med den internationale ejendomsmesse MIPIM, som finder sted fra den 10. – 13. marts 2015 i Cannes, Frankrig. Ejendomsmessen har eksisteret siden 1990 og samler hvert år nogle af verdens mest indflydelsesrige aktører inden for internationale ejendomssektorer som bolig, kontor, detailhandel, sundhedspleje, sport, logistik og industri. Det er i år 26. gang, at MIPIM afholdes, og man forventer et besøgstal på cirka 21.000 mennesker fra over 90 forskellige lande. Læs mere om MIPIM her.

Køge Nord Station bliver med sin 248 meter lange gangbro og dertilhørende parkér- og rejsanlæg et trafikalt center for hele hovedstadsområdet, hvor højhastighedstog, lokaltog og motorvej mødes. Stationen forventes at stå færdig i 2018 og åbner i forbindelse med åbningen af Den nye bane København-Ringsted i slutningen af 2018.

Læs mere om Køge Nord Station i Banedanmark, DSB og Køge Kommunes fælles pressemeddelelse.